top of page
redP_tapet-01.3_rådhus_2025x310cm.jpg

Line Juhl Hansen STUDIO: Nyt website tiltrækker opmærksomhed

Line Juhl Hansen er uddannet arkitekt, men hun er meget mere end det. Hun er designer og udøvende kunstner - og så er hun bare sindssygt dygtig. Hendes arbejde kan ses i mange bygninger landet over, men hun har manglet et sted, hvor (potentielle) samarbejdspartnere kunne se det. Med hjælp fra Umlaut har hun nu et smækkert website.

Tre flotte tal

228

site sessions i sitets første måned online

6

måneder fra første kaffe til færdigt site

61%

stigning i reach på Linkedin

ljh_venice.jpg

Jytte ramte plet lige med det samme. Hun hørte, hvad jeg sagde, og forstod, hvad jeg laver. Jeg kunne mærke, at hun så, hvem jeg er. Det var imponerende.

Udfordringen

Line leverer tårnhøj kvalitet, hver gang hun laver sine projekter. Om det er udsmykning af rum eller miljøer, way-finding eller placebranding, så er det altid skræddersyet til den enkelte kunde. Men der er mange forskellige beslutningstagere ind over, når hun skal løse opgaver. Derfor havde Line brug for et sted at vise sin crazy vilde faglighed. Hun ville samtidig gerne lande den helt rigtige profil, der både viser hendes høje ambitioner, gode værdier og glæde ved sit arbejde.

Resultatet

Hjemmesiden fyldte meget for Line, men hun fik faktisk meget mere end det. Hun fik også et digitalt fundament med hele det kommunikative grundlag for Line Juhl Hansen STUDIO.

 

Så nu har Line både et lækkert digitalt værested og vigtige redskaber at bygge videre på.

 

Vores samarbejde har givet Line:

  • et toptunet website med visuelt proof for en lang række projekter

  • en mere direkte vej til kontakt med samarbejdspartnere og beslutningstagere gennem både hjemmeside og Linkedin

  • afgrænsning og opdeling af målgrupper i forhold til primære og sekundære ICP’er

  • en tone of voice, der rammer målgruppen med lige dele professionalisme og personlighed 

  • en kernefortælling med beskrivelse af hendes mange typer af drivkraft

Jeg laver så mange forskellige ting, at jeg sejler lidt i øst og vest, når jeg skal fortælle om det. Det var Jytte god til  både at være i, og samtidig styre os sikkert i mål. Hun var også god til at få mig til at rette ind på en dejlig, tydelig måde. Hun er ikke sådan én, der bare taler mig efter munden. Hun stiller krav og gav mig et fokus. Det havde jeg brug for.

Processen

Som så mange andre selvstændige var denne del af forretningen ikke noget, Line havde prioriteret. Hun vidste godt, at hun skulle have en hjemmeside, men som hun selv udtrykte det, så var det “en kæmpe bakke hun skulle cykle op over, og som hun bare ikke kunne komme i gang med”.

 

Vi hoppede på cyklerne og trådte i pedalerne. Jeg dannede mig et overblik over (for)løbet og tog føringen det meste ad vejen. Når det gjaldt det visuelle, var Line i førertrøjen med et designoplæg plus udvælgelse af billeder og valg af farver og fonte. 

 

Jeg gjorde mig umage med at være konkret i forhold til, hvad Line skulle levere, og hvad jeg stod for. Det gjorde, at bakken slet ikke var så stejl, som Line så den.

Studio.jpg

Inden vi gik i gang, var jeg bekymret for, om hjemmesiden kom til at se godt nok ud, fordi det visuelle fylder meget for mig, mens det mere er kommunikationen, der fylder for Jytte. Men der var jo helt styr på det. Jytte var meget selvkørende, og jeg fik fuldstændig tillid til hende.

Om Line

Line har lavet arkitektur, grafik og kommunikation til mange offentlige bygninger i Danmark, en række kommuner og flere styrelser. Hun har også hjulpet en række både små og store private virksomheder med udsmykning. Hun skaber inspirerende miljøer, som er alt andet end anonyme, men som samtidig ikke larmer så meget, at de tager fokus fra det væsentlige.

bottom of page